Som senior/åbenklasse har man mulighed for, at skyde 15 m indendørs og 50 m udendørs salon, samt 200, 300 m og terrænskydning med 6,5 mm riffel udendørs. Herudover er der mulighed for at skyde salonpistol på 15 m indendørs og 25 m udendørs.

Træningen på 15 m foregår i klubbens lokaler i kælderen under Aabybro hallen, og de andre discipliner på udendørsbaner i Horsens Hammer Vodskov eller i Fjerritslev.

Klubben har mulighed for, at stille våben til rådighed i et vist omfang.

Det er en idræt som alle kan deltage i uanset ens alder og køn, da man bliver inddelt i klasser, så man skyder mod nogen på samme niveau.

For skydning på 15 m salon, der er den mest udbredte skydning, gælder, at man har et ubegrænset antal prøveskud, hvorefter der er 20 gældende skud. Til dette har man 30 min. og man kan maksimalt opnå 200 point.

50 m salon skydes udendørs, hvor man ligeledes har ubegrænset antal prøveskud, hvorefter man skyder 15 gældende skud mod 3 skiver. Til dette har man 25 min og man kan opnå maksimalt 150 point. Skuddene kan afgives i forskellige skydestillinger alt efter hvilken klasse man skyder i.

På 200 og 300 m skydning, skydes med 6,5 mm patron. Det er en relativ dyrere skydning end salon, som også stiller større krav til skytten.

Man har ligesom under salonskydningen, et ubegrænset antal prøveskud. Herefter skydes 15 gældende skud. Disse kan afgives i forskellige skydestillinger alt efter ens klasse. Man har 25 min til rådighed og der kan maksimalt opnås 150 point.

Terrænskydning er en af de sjoveste og mest krævende skydninger. Man skyder efter mål på ukendt afstand i godkendt skydeterræn. Der afgives 6 skud ved hver station og skuddene fordeles ligeligt mellem et antal mål. Her er der igen prøveskud.
Der er normalt mellem 6-8 stationer på en terræn skydning. Tiden der er til rådig til afgivelse af skuddene er forskellige fra station til station.

For pistolskydning gælder, at man har ubegrænset antal prøveskud, hvorefter der afgives 30 gældende skud. Til dette har man 45 min og det maksimale antal point er 300.

Ved 25 m udendørs er der forskellige skydninger blandt andet  duel skydning.

Som senior/Åbenklasse har man mulighed for at deltage i forskellige arrangementer under DDS, hvor man får forbedret sine færdigheder indenfor såvel det skydetekniske som vedligeholdelse af våbnet.

Derudover afholdes der forskellige nationale og internationale arrangementer, som for eksempel DGI´s landsstævner m.v.